Copyright © 2015 Vibeke Nørgaard.
Alle rettigheder forbeholdt.
Websted udviklet af:
Søhøjlandets Hosting

Efter først at have arbejdet med Aalborg som lokalitet for projektet endte vi med i samarbejde med Bramwell Flyckt og Morten Holch at flytte destinationen til Hals. Herved startede det nordjyske togt med, at flaskeposten kom med Svartlöga for fulde sejl 1. maj 2015 og blev lagt ud lidt øst for indsejlingen til jollehavnen.

Presseomtalen i Hals Avis gav fin tilstrømning til aktionen. I en fantastisk drømmeagtig belysning kom flaskeposten i vandet og fandt sin flotte placering i fin dialog med skrivepulten inde på kajen, som straks blev genstand for skriverier. De fremmødte fik lejlighed til at gå om bord på Svartlöga og se det store gamle træskibs indre.

Hals Bibliotek lavede tematisk udstilling og Infocenter Hals markedsførte projektet og materiale herom. En 9. klasse fra Biersted Skole blev involveret i brevskriveri i forbindelse med TV2 Nords dækning af projektet.